Danske Museer

LIGHTHOPE – et kunstværk skabt under corona-nedlukningen

Trapholts idé til LIGHTHOPE havde afsæt i en vision om at bidrage positivt ind i coronakrisen med det, som museet står for – kreativitet, erkendelser, empowerment og fællesskaber omkring kunst og design. Trapholt har en stærk tradition for at koble professionelle kunstnere sammen med borgere med passion for håndarbejde, som gjorde det muligt at planlægge, fonde og gennemføre projektet i lyntempo i løbet af nedlukningen af Danmark.

Dagen efter Mette Fredriksens nedlukning af Danmark onsdag 11. marts 2020 tænkte vi på Trapholt, at det var nu, museet skulle levere til den danske befolkning ved at skabe håb, mening og fællesskab gennem kunst og design. I løbet af tre uger gennemførte Trapholt en proces, som normalt tager måneder og år. Vi greb fat i kunstnere, som vi kender, og fonde, som har erfaringer med og tillid til Trapholts tidligere borgerinddragende kunstprojekter. Møbelkunsthåndværker Rasmus Bækkel Fex og tekstilkunstner Hanne G. skabte sammen det kunstneriske koncept, og Augustinus Fonden støttede projektet økonomisk. Således kunne Trapholt gå i luften med det borgerinddragende kunstprojekt LIGTHOPE 1. april, som stod klar til publikum, da museet genåbnede sidst i maj 2020.

Kunstværket

Hanne G udviklede et borgerinddragende tekstilkoncept. Formatet blev hæklede pærer i nuancerne hvid, beige og gul – farver som man kunne forvente, at mange ville have liggende fra tidligere håndarbejdsprojekter. Fatningen skulle bygges op omkring en toiletrulle, og deltagerne blev opfordret til at benytte garnrester fra gemmerne. Pærerne ville være et billede på, at der trods mørke tider også er lyse øjeblikke. Pærerne er også et billede på frugt, der vokser og udvikler sig.

Det var muligt for begyndere at følge en opskrift eller som øvet at udforske, hvor langt man kunne gå håndarbejdsmæssigt i forhold til den overordnede kunstneriske ramme. Således kunne man deltage med sit livs første hækleprojekt eller brillere med teknisk og kunstnerisk kunnen.

Rasmus Bækkel Fex byggede i løbet af april-maj løbende en tunnel/pergola, som løb hele vejen ned gennem Trapholts 70 meter lange hovedakse. Det skulle symbolisere, at vi gik igennem en periode, men at der var lys for enden af tunnelen. På trækonstruktionen blev deltagernes bidrag af hæklede tråde med pærer monteret. Trådene kunne give tanker til nordisk mytologi, hvor nornerne spinder menneskers livstråde ved træet Yggdrasil, eller den græske mytologi, hvor Penelope væver, mens hun venter på Odysseus.

Deltagerne

Fra lanceringen af LIGHTHOPE og indtil Trapholts genåbning sidst i maj indleverede 987 borgere fra hele landet 1.629 hæklede pærer. Man kunne aflevere dels på Trapholt, dels ved 27 indleveringssteder. Borgere fra hele Danmark havde over Facebook-gruppen meldt sig til at stille deres baghave til rådighed. Facebookgruppen voksede hastigt, og der deltog flere tusinde medlemmer med billeder, tanker og idéer. Folk begyndte at selvorganisere sig med projekter med at hækle pærer i andre formater såsom ørenringe, nøgleringe, guirlander etc. De delte garn og hæklenåle med hinanden, og nogle lagde hæklekits frem til andre i deres haver.

I løbet af perioden kunne alle interesserede over zoom følge med i ophængningen af værket og deltage i virtuelle events og hækleklubber, hvor de både mødte hinanden og kunstnerne. Der var til tider tilmeldt over 800 deltagere i Trapholts zoom-begivenheder. Da ferniseringen var virtuel pga. forsamlingsforbuddet, skabte Trapholt en musikvideo, så værket kunne opleves i sin helhed af deltagerne hjemmefra. Musikvideoen kan downloades på Trapholts hjemmeside (trapholt.dk/lighthope).

Deltagerne repræsenterede et bredt udsnit af den danske befolkning. Yngste deltager var 12 og ældste 93. 14% af deltagerne err i alderen 20-39 år; 35% er i alderen 40-59 år og 35% er i alderen 60-79. Den geografiske fordeling af deltagerne svarede stort set til Trapholts normale fordeling af gæster i løbet af et år. Deltagerne fordelte sig således regionalt med 18% fra hovedstadsområdet; 7% fra Sjælland; 45% fra Syddanmark; 26% fra Midtjylland og 4% fra Nordjylland. Man kan således sige, at Trapholt næsten havde sit sædvanlige flow af gæster i nedlukningsperioden. Det var bare på en helt ny og anderledes måde – men uden entréindtægt.

Positive erfaringer og håb

Ved registrering delte deltagerne deres tanker om positive oplevelser og håb i forbindelse med nedlukningsperioden. Mange nævnte, at de havde oplevet fællesskab, ro, fordybelse, venlighed og omsorg. De små og nærværende ting havde fået lov til at fylde, og de satte pris på hverdagen. Man glædedes ved at være del af et velfungerende samfund, og en enkelt lancerede ligefrem ordet ’politikerglæde’. En anden var blevet venner med naboen efter syv års strid. Flere nævnte, at det er godt for klimaet og tid til at tænke nyt akkompagneret af refleksioner over, om vi ville vende tilbage til at opføre os som tidligere, eller om vi vil kunne få en mindre stresset hverdag, hvis vi bringer glæden ved nærhed med os ind i fremtiden. Mange udtrykte glæde ved det kreative fællesskab, som LIGHTHOPE skabte.

Vi skaber et godt samfund sammen

LIGHTHOPE betød, at Trapholt på ingen måde var lukket under nedlukningen i foråret 2020. Museet var åbent, men på en anden måde end normalt. Den overvældende interesse for projektet vidner om den grundopgave, museer har: at styrke et stærkt og engageret samfund for alle. Efter mange års kulturpolitik med fokus på, at museer skal generere entréindtægter og indkomst vidner coronakrisen om, at kultur ikke er noget, samfundet støtter økonomisk, fordi vi skal tjene penge, men fordi vi har brug for kulturen til at skabe et godt samfund sammen. Trapholt kunne skabe LIGHTHOPE, fordi museet på trods af mange års pres på at fokusere på indtægtsgivende virksomhed har insisteret på at fastholde et fokus på relevans og engagement gennem projekter, som på ingen måde har været indtægtsgivende. De har derimod været relevante for en meget bred gruppe af brugerne og skabt institutionel forankring. Havde Trapholt de seneste år udelukkende fokuseret på kommercielle og entrébillet-genererende aktiviteter og besøgstal, havde vi ikke haft viden, organisation og selvforståelse, som kunne sættes i værk så hurtigt og med succes. Corona-krisen kan ses som et tæppefald for den neoliberale kulturpolitik og kalder på en fornyet forståelse for, at offentlig kulturstøtte handler om at skabe et stærkt og engageret samfund.

Dybfølt tak til Hanne G. og Rasmus Bækkel Fex samt Augustinus Fonden, som troede på og støttede projektet.

Karen Grøn er museumsdirektør på Trapholt

Foto: Trapholt

Artiklen er bragt i forbindelse med udgivelsen af Danske Museer nr.4, 2020.